OM OS

Marianne Gellert + Amalie Bendixen

Foto: Alona Vibe

Marianne Gellert

Marianne (født 1987) har Solen og Månen i Tyren og ascendanten i Tvillingen. Hun er cand. mag i spansk og dansk og har arbejdet som gymnasielærer og kommunikationsmedarbejder. Hun er også uddannet yogalærer og underviser i yoga og meditation. Marianne kommer fra Thy, men efter mange år i København bor hun nu på Sydfyn med sin kæreste for at være tættere på naturen.

Amalie Bendixen

Amalie (født 1987) har Solen i Vægten, Månen i Tvillingen og ascendanten i Vædderen. Hun er cand. design fra Designskolen Kolding og har en baggrund som beklædningsdesigner hos bl.a. By Malene Birger. Hun er opfostret med krystalvand og malebogshoroskoper af sin astrolog- og pædagogmor i Risskov, men bor nu med sin kæreste og datter på Amager, hvor der også er strand, vand og højt til himlen.